Hej, jeg hedder Magnus Rud Petersen og er en 22-årig amatørgolfspiller fra Danmark med store drømme og ambitioner om at nå verdenstoppen inden for golfsporten.
Til dagligt konkurrerer jeg på de danske amatørrangliste-turneringer og deltager løbende i udvalgte turneringer på Ecco Touren, hvor jeg måler mig med nogle af de bedste spillere i Skandinavien. Hver eneste dag bruger jeg timer på at finpudse mit spil - både teknisk og mentalt - fordi jeg ved at vejen til toppen kræver dedikation og disciplin uden kompromiser.
Mit langsigtede mål er klart - at opnå kategori til DP World Tour inden 2030. Det er en ambition jeg tager seriøst, og som driver mig fremad hver dag. Jeg tror fuldt og fast på at jeg med den rette støtte og de rette rammer kan nå derhen.
Som sponsor bliver du en del af den rejse. Du får ikke blot eksponering - du investerer i en spiller der arbejder hårdt hver dag for at nå sit mål, og som ønsker at tage sine sponsorer med hele vejen.
